You are currently viewing En beretning om min tid i Irland

En beretning om min tid i Irland

Siddende på sofaen med min elskede beret på hovedet (for hvorfor ikke), skriver jeg det, der i den nærmeste fremtid skal danne rammerne for en beretning om min kommende udveksling:

 

Om en uge, tirsdag den 11. januar, drager jeg afsted mod Den Grønne Ø for at studere i et semester. På øen, som er navngivet Irland, skal jeg foruden at studere, udleve min indre Marianne – dog uden den sensuelle erotik, da min Cornell forbliver hjemme i Danmark – hvorfor jeg i bedste Marianne stil har pakket en helt kuffert med udelukkende skønlitteratur.

Og hvad skal det så sige?

Til dem der ikke er generation Z, henviser jeg til irske Sally Rooney og hendes anmelderroste værk ”Normal People”. Rooney vækkede en interesse hos mig gennem sin skarpe samfundskritiske sætninger indrammet i den romantiske fortælling om Marianne og Cornell. BBC forvandlede hendes sproglige minimalisme til levende billeder, og pludselig var Irland ikke bare et litterært sted i mine tanker, men et land i levende live.

Og hvis man tager faktummet, at det er hjemsted for popkulturens dronning, ud af ligningen, hvad er der så tilbage?

Det der er tilbage er et land så tæt på Danmark, men alligevel så langt væk. Irlands er ikke fladt. Irere er ikke kulturkristne. Irere er et traditionsrigt folk med en stærk tro, der efterlader markante spor i deres politik. Det eneste vi har tilfælles er vores øl-glæde.

Eller er det?

Jeg skal nemlig ikke blot studere litteraturen, samfundsstrukturen, kulturen, naturen; jeg skal studere alt det, og alt hvad der ikke er det. Og hvad det er , det finder jeg forhåbentligt ud af derhenne.

Alle dette kulminerede derfor i en ansøgning om optagelse hos University College of Cork.

Alt dette vil jeg rapportere her på min blog.

Jeg håber I vil følge med.