You are currently viewing En uge i Irland

En uge i Irland

I dag har jeg boet i Irland i eksakt en uge. En uge som i går føltes som flere måneder, men i dag føles som en enkelt dag eller to.

Når jeg går min daglige gang til universitet, bevæger mine fødder sig frem i et flow på fortovene. Men når jeg så skal et nyt sted hen – for eksempel her i morges, hvor jeg besluttede mig for at drikke kaffe i et nyt område – så rykker mine fødder sig i en stakato af en gågang; et, skridt, ad, gangen – da google maps bremser mine fødders bevægelse i forsøget på at finde vej.

Unaturligt er det for mine fingre at taste ”bo” og ”Irland” i en og samme sætning, for lige føler jeg egentlig bare, at jeg er på en uendelig lang ferie, alene. Noget af det jeg har gået og tænkt over de seneste dage er, hvordan jeg får skabt mig en hverdag herhenne. Hvis ikke jeg bruger dagene på at udforske byen ved at tulle rundt i genbrugsbutikker og smagsteste byens kaffebarer, sidder jeg på en pub omringet af andre udvekslingsstuderende, der er lige så spændte på denne oplevelse og lige så ræd for ikke at få venner, som jeg er. Og selvom vi alle sammen kommer fra vidt forskellige lande med hver sine kulturer og traditioner, har vores liv de seneste år lignet hinanden, da pandemien har lagt en grå sky over alle vores liv.

Nu når jeg, mod min vilje, har nævnt coronaen, vil jeg lige komme ind på restriktionerne her Foruden, at alt lukker kl 20, hvilket er nederen, men er til at leve med, så har jeg nærmest set kun online undervisning. Online undervisning i et land, hvor jeg ingen kender. Hvordan er det så mening, at jeg skal få venner? Jeg håber inderligt, at restriktionerne for undervisningen fjernes når situationen er forbedret.  Men heldigvis har jeg i mine første uge af orienteringen formået at få mig to veninder, så mutters alene er jeg ikke.