En varm ro

En varm ro

Siddende ude på altanen med tændte stearinlys, nyder jeg den milde juniaften. Min højtaler spytter melodien af varme, glade dage, ud, min overbos unger kvidrer og fra gården bliver der råbt ”alle ude af dåsen” med et læspende s, som kun kan betyde, at der er en, der har haft besøg af tandfeen.

 

Stearinlysene har jeg tændt, men Amagers vind laver løjer med mig. Nu har vinden fået pustet mine dansende flammer ud, så lighteren jeg henter. Jeg tænder liv i mine lys. Mine lys bevæger sig nu igen så smukt til sommerens melodier.

 

Der er en ro over mig lige nu. En ro som jeg ikke har følt længe. Den ro, og den varme som roen rummer, tager sig af mig. Jeg føler mig grebet, grebet af en varme. Varmen fra mit indre, varmen fra mit ydre. Varmen der bliver givet til mig og varmen jeg finder frem i mig selv. Varmen solen bringer mig om dagen og varmen stearinlysene bringer mig om natten. En varme, jeg nyder, nyder i fulde drag. Men også en varme jeg frygter, frygter, fordi den ikke vil omfavne mig for evigt, for på et tidspunkt må kulden sænke sit ansigt over mig igen?